Sandgrav3

Lysroden (Dioscorea batatas) betragtes som den aller tidligste yamsrod – Ur Yamsroden.

Denne rod er den eneste plante, som er i stand til at oplagre lysæter fra jordens omgivende sfære, i plantens underjordiske dele.

Det kiselholdige sand omkring roden hjælper roden med at opfange lyskræfterne.

Roden indeholder en meget særlig mælkehvid slimholdig saft, som gradvis forvandles til en fin stivelse, efter 2-3 års dyrkning, hvorefter roden er klar til ernæring for mennesket.

Lysroden blev fremhævet af Rudolf Steiner, i fbm. de biologiske dynamiske landbrugsforedrag, som blev holdt i pinsen 1924 i Koberwitz.

Efter ’Landbrugskursets’ afslutning, kommer Johanna von Keyserlingk og Guenther Wachsmuth ud til Rudolf Steiner, da han sidder i bilen og er klar til at køre derfra:

”Hr. Doktor, vi har endnu et spørgsmål”

”De er velkomne” – svarer Rudolf Steiner med et blik til chaufføren om at vente et øjeblik.

”Hr. Doktor, hvis det skulle lykkes at behandle jorden og vore næringsplanter efter Deres anvisninger og at de får mere liv, kan det som så fremkommer, danne en tidssvarende og ”åndsvæsenssvarende” ernæring? ”

”Selv i det mest gunstige tilfælde”, svarede Rudolf Steiner, ”ville det ikke være tilstrækkeligt. Det bør lykkes at dyrke Dioscorea batata i Europa, hvor det kan blive et hovednæringsmiddel og erstatte kartoflen”. (Kvalitativt forstået)

De spørgende var heldigvis vågne nok til at spørge: ”Hvor vokser planten og hvad er det specielle ved den? ”

Rudolf Steiner kunne kun give et kort svar, da chaufføren jo ventede, men de fornemmede svarets vigtighed og alvor.

”Planten er som den eneste i stand til at lagre lysæter i dens underjordiske dele, og denne lysæter vil for menneskene være uundværlig i fremtiden. Den vokser i Kina. ”

Det måtte i første omgang være nok, chaufføren skyndede på, for toget ville ikke vente. *

*Formidlet af Johanna von Keyserlingk til hendes søn Adalbert, som senere kom til at arbejde med kultiveringen af forskellige kulturplanter. 

I 1925 hentede Wolfgang Wachsmuth Lysroden i det nordlige Kina, og bragte den til Schweiz. Til midten af 1930’erne blev planten dyrket ved Goetheanum og derefter af Adalbert von Keyserlingk på forskellige steder.

I en samtale med Wolfgang Wachsmuth omkring lysroden og lysæterkræfter, tegnede Rudolf Steiner en kurve, som startede højt oppe i Øst, rykkede horisontalt igennem Europa og drejede nedad, da den nåede Syd Amerika i Vest.

Lysroden opfanger disse indstrømmende lysæterkræfter, her i Danmark i en horisontal retning. Størst er lysæter-indstrålingen i den østlige del af Danmark.

Da 2. verdenskrig brød ud, blev nærmest alle forsøg ødelagt.

Mange år efter 2. verdenskrig, er det siden lykkedes for Ralf Rössner i Tyskland, at finde noget af dette materiale fra dengang, og han har gjort det til hans livsopgave at dyrke og udbrede kendskabet til denne særlige rod.

Den 2. april, 2009 var undertegnede ved Stuttgart i Tyskland for at besøge den tyske ’Lysrods-forædling’, og for at bringe materiale med hjem til Danmark for at undersøge hvorvidt det er muligt at dyrke denne rod i det danske klima.

Det har glædeligt vist sig at det er muligt, dog under særlig beskyttede forhold.

P.t. er Lysroden stadig under opformering i den danske æter geografi, inden vi kan begynde at tørre roden og anvende den.

Når mennesket indtager roden, er disse lysæterkræfter så stærke at de allerede frigøres i mundhulen. Normalt optager vi først vores næring, når den passerer tyndtarmen og dér kan optages rigtigt i organismen. Blot små mængder af denne lysrod virker meget nærende for mennesket.

I Midteuropa har man opdaget, at lysrodens ’livsstrømme’ er i stand til at modvirke de stadig mere fremskridende forhærdningstendenser i den menneskelige krop.

Således er roden meget sund og belivende for menneskene i de højt civiliserede lande. Den giver kraft og fremmer livskræfternes frie strømning i legemet.

Foreningen Artemisia ser det som en af sine vigtigste opgaver at dyrke og arbejde med disse rødder i Danmark. (Læs mere under Foreningen Artemisia).

Lige nu findes der min. 3 forskellige yamsrødder på det danske marked og det er vigtigt at kunne kende forskel, idet det er Dioscorea batatas som har det særlige kvalitative levende lys - Ur Yamsroden.

Her ses de tre varianter af yamsrødders forskellige blade:

 

Dioscorea batatas blad Ur Yamsrod

 UR-Yamsroden (Dioscorea batatas)

 

 

Dioscorea Villosa Mexicansk Yam

 Mexicansk Yam (Dioscorea villosa)

 

 

Dioscorea japonica Japansk yam

Japansk Yam (Dioscorea Japonica) Shanyao - Bjergmedicin

Foreningen Artemisia ved: 

Tina Nørholt Hansen,  tina.rytmisk@gmail.com