sandgrav

Sandgrav3

ADHD set med biodynamiske øjne

Af Tina N. Hansen

Hvordan kan en moderne adfærdsdiagnose have noget at gøre med biodynamisk jordbrug? Er det ikke mere et medicinsk og pædagogisk anliggende?

Min oplevelse er nu nej, efter flere års erfaringer og studier af oplysninger fra flere kilder. Der ligger noget grundlæggende bagved, som i høj grad handler om vores landbrug og fødevarer.
Det vil jeg nu forsøge at forklare på bedste vis, ud fra mit kendskab til det biodynamiske jordbrug.

Koncentrationsvanskeligheder kombineret med hyperaktivitet ses hos mange skolebørn i dag, men mange voksne har lignende symptomer uden at være blevet udredt, mens de gik i skole. Fænomenets omfang kan derfor ses som værende mere omfattende end ’blot’ de ca. 35.000 personer i Danmark, som dagligt tager stimulerende medicin til centralnersystemet, som eks. Ritalin.
Det almene grundstof i den syntetiske ADHD medicin; Methylphenidat, er med til at øge Dopamin-aktiviteten inde i hjernen. Målet er at sikre en bedre nærings- og blodgennemstrømning af frontallapperne, således at muligheden for at tænke klart øges. Desværre har denne kunstige medicin en lang række bivirkninger samt en stærk vanedannende effekt, så der er grund til at forsøge at tænke bag om symptomerne, for at forsøge at hjælpe børnene på en mere styrkende og levende måde.

Interessant er det som det første, at iagttage hvor ernærings-påvirkelige disse ADHD symptomer er. Særlig proteinerne i ernæringen skal være let nedbrydelige, således at de strømmer til hjernen i en fordøjet og tilgængelig form. Den fysiske ernæring danner grundlag for hjernens udvikling, og de første 7 leveår er særlige afgørende for barnets videre grundlag for at udvikle tænkningen.
Hasselnødder og særlig den store hasselnød (Corylus Maxima) skulle være særlig hjerneopbyggende i denne periode.

Ernæringen er et mysterium
Ernæring er af nogle blevet betegnet som det største mysterium inden for antroposofien. Jo mere man dykker ind i de mange foredrag og værker som beskriver ernæringens samspil med menneskets fire væsensled (Fysisk Legeme, Æterlegeme, Astrallegeme og Jeg) og ernæringen af menneskets 3 overordnede funktionssystemer; nerve-sanseområdet, det rytmiske område og stofskifte-lemme området, begriber man noget af omfanget af ernæringens samspil med menneskets udvikling.

Det helt fundamentale omkring to hovedformer for ernæring omtales i slutningen af de landbrugsforedrag som Rudolf Steiner holdt i 1924:

”Nu til dags forestiller man sig næringsoptagelsen på en fuldstændig udvendig måde. Men det foregår ikke på den måde, at den føde, som mennesket optager gennem sin mave, opbygger knoglerne, musklerne og de øvrige væv.
Noget sådant gælder jo i egentlig forstand kun for menneskets hoved. Alt det som med fordøjelsesorganerne, som mellemled i videre bearbejdelse, når ud omkring i mennesket, det danner kun det stoflige grundlag for dets hoved og for alt det der aflejres i nerve-sansesystemet og hvad dertil hører.
Derimod bliver f.eks. de substanser, som man behøver til lemme-systemet eller til stofskiftets egne organer - altså skal vi sige til at udforme rørknogler til armene og benene eller til at udforme tarme til stofskiftet, til fordøjelsen – de pågældende substanser dannes slet ikke af den føde der optages gennem mund og mave, de optages derimod gennem åndedrættet og oven i købet gennem sanseorganerne fra alt det der omgiver en.
Der foregår til stadighed en sådan fortløbende proces i mennesket, at det der er blevet optaget igennem maven, strømmer opad og bliver anvendt i hovedet, mens det som er blevet optaget i hovedet, henholdsvis i nerve-sansesystemet, fra luften og fra de øvrige omgivelser så atter strømmer nedad, og af det opstår så fordøjelsessystemets organer og lemmerne. ”………
Hvis de spørger deres hjerne: Hvorfra kommer substansen? Så skal de betragte føden. ”
Rudolf Steiner ”Bidrag til en fornyelse af landbruget på åndsvidenskabeligt grundlag” (Kaldet Landbrugskurset) s. 199-200


Ligesom den fysiske ernæring kan spænde over mange forskellige grader af kvaliteter, sorterer hjernen sin ernæring. Jo finere fødevarekvalitet, jo ædlere dele af hjernen kan ernæres. Vi har et særligt ædelt område i hjernen, som kun kan ernæres af et mineralsk ekstrakt, som er blevet forbundet med den fineste sanseernæring:
”Det ædleste af lyset, det ædleste af tonen, det ædleste af varmen kommer her i berøring med de ædleste produkter fra det mineralske rige”
Rudolf Steiner ”Den okkulte udviklings betydning for mennesket” s. 117

Rudolf Steiner kommer ikke nærmere ind på hvilket område i hjernen, der er særlig ædelt. Jeg tænker denne fineste ernæringskvalitet kunne komme fra lysrodens særlige lysætersubstans. (Se artikel i Biodynamisk Jordbrug nr. 3 fra 2009)

Det særlige samspil mellem ernæringen og fordøjelsen med hjernen, er særlig tydeligt angivet af den antroposofiske læge Karl König i et af de mange foredrag, han har holdt for biodynamiske landmænd. Her gør han opmærksom på den klare spejling, der findes i menneskets organisme mellem på den ene side fordøjelsens enkelte organer og hjernens enkelte bestanddele og områder. Eksempelvis spejler blæren og pinealkirtlen hinanden.
Han gør samtidig opmærksom på de første foredrag Rudolf Steiner holdt for læger. Her siger han direkte, at for at vi kan blive frigjort fra den fysiske aktivitet, således at vi kan udvikle tænkningen, er vi nødsaget til at forsyne vores organisme med en højt udviklet tarm og en højt udviklet blære.

Mange børn med hyperaktivitet har faktisk vanskeligheder med fordøjelsen. Ofte er det bugspytkirtlen og lever/galde funktionerne, der har svært ved at forvandle de fremmede proteinstrukturer fra pasteuriserede mælkeprodukter og gluten fra særlig hvede i brød og pizzabunde.
En glutenfri diæt og ikke pasteuriserede mælkeprodukter giver normalt hurtigt en bedring omkring hyperaktiviteten, men evnen til at koncentrere sig og tænke klart skal stadig hjælpes.
Her er Dopamin, som neurotransmitter, en vigtig faktor. For at kroppen kan forsyne hjernen med dopamin skal vi indtage fødevarer med de to essentielle aminosyrer; Fenylalanin og Tyrosin. Disse findes begge i bl.a. Enkorn, som er en anbefalelsesværdig græsagtig gammel kornplante. For at kroppen kan gøre brug af disse to aminosyrer skal leveren samtidig kunne aktivere Fenylalanin og bugspytkirtlen skal aktivere Tyrosin. Hermed er ikke kun ernæringen men samtidig også kræfterne til at fordøje med vigtige.


Nyt aktivt hjerneområde i udvikling
Evnen til at tænke, er kommet gradvist igennem menneskets lange udviklingsforløb. Hjernen har i den forbindelse også udviklet sig helt fysisk:

”De vesterlandske hjerner er i dag anderledes end de var for 500 år siden. I dag ser det ikke sådan ud under hjerneskallen som det gjorde for 500, 600 år siden. Der har dannet sig et fint organ, hvor kræfter har arbejdet på at danne et organ som ikke tidligere fandtes. ………
I en tidscyklus som varede i 400 år, arbejdede kræfter under den menneskelige pande. Disse kræfter har i løbet af denne 400 år lange cyklus løst sin opgave som byggende kræfter. I dag findes dette organ hos de fleste mennesker i Vesten. Det vil stadig træde stærkere frem gennem de nærmeste århundreder i den cyklus vi nu går i møde…… Vi begynder i vor tid at arbejde med de kræfter som menneskene ikke kunne benytte de sidste 400 år. Da var disse kræfter optagede af at opbygge det som skulle forberedes for at en spirituel erkendelse kunne få sin plads i verden. ”
Rudolf Steiner: ”Bhagavad Gita og den moderne okkultisme” s.81-82

Dette nye område i hjernen bekræftes af den danske hjerneforsker Erik Hoffmann, som beskriver, at mennesket er ved at udvikle en 4. hjerne, hvor der nu kan måles aktiviteter i ellers ’øde hjernelandskaber’ (Læs evt. New Brain, New World af E. Hoffmann.)

Denne udvikling af vores vågne bevidsthed hænger nøje sammen med det som foregår under søvnen. Om natten strømmer ernæringen som fordøjet og individualiseret substans til hjernen.
Hvis denne ernæring ikke er af en tilstrækkelig struktur og kvalitet, kan vi vågne med en stikkende fornemmelse i hovedet, eller sågar migræne. En fordøjelse må så sættes i gang blandt hjernens nerveceller – en opgave som skulle være afsluttet i fordøjelsesområdet.
For at den klare dagsbevidsthed kan opnås, skal hjernen om dagen være et blikstille ”spejl” som kan modtage den ydre indstråling fra vores højere Jeg. Denne vekslen mellem vågen dagsbevidsthed og søvntilstand er tydeligvis forstyrret hos børn og voksne med ADHD.
Pinealkirtlen, som er meget involveret i denne skiften mellem lys og mørke, bliver også forstyrret, og større søvnproblemer er almindelige.

Med et nyt aktivt område i hjernen tænker jeg, at ernæringens opadgående strøm til hjernen må øges. Derfor bliver de kræfter og det liv, som vores fødevarer vækker i os, af langt større betydning for mennesker som vokser op i dag, i vores tid.

Særlig proteiner er af afgørende betydning for hjernens opbygning og funktioner. Unedbrudte proteiner har en tendens til at oplagre sig i hjernen og kan med tiden føre til Alzheimer og i værste tilfælde Creutzfeldt Jakob-syndrom (den humane form for Kogalskab), hvor fremmede proteinstrukturer ødelægger hjernen og nervesystemet.

Lyset i ernæringen
Plantens optagelse af lyset er med til at danne protein.
Protein dannes af lys i samspillet med enzymaktiviteter. Her er særlig fosfor og magnesium centrale.

”Når vi nedbryder protein i fordøjelsen frigøres lys. Det er dette lys som opretholder livet i organismen, særlig i nerver og i hjernens substans. Lyset optages i hjernen for at muliggøre bevidsthedsprocesserne”
Så tydeligt forklarer Dr. Ehrenfried Pfeiffer proteiners betydning for hjernen.

Særligt vigtigt er det at skelne mellem det lys, som strømmer ind gennem sanserne og det lys, som mennesket optager med næringsplanterne (som skal være dyrket i megen sollys).
Når lyset befrier sig fra de organiske bindinger i stofskiftet, får det også en sjælelig kvalitet. I hovedet kan det så blive bærer af tankerne. I hjerte- og åndedrætsområdet bestemmer det følelsernes nuancer mellem lys og mørke.
(Læs mere i Udo Renzenbrinks artikel ”Lyset i ernæringen”- Se noter)

I Michaels Mission, 2. bind sidste foredrag fra 15. december, 1919 beskrives det hvorledes menneskets hoved allerede er i en nedadstigende udvikling.
”Vi lever kun ved, at det der findes som vitalkraft i vor øvrige organisme, hele tiden bliver sendt op i hovedet. ”

Som afslutning på disse betragtninger omkring ADHD kommer her et vers omkring lyset:

Sol, du strålebærende,
Dit lys’ stofkraft
Tryller liv frem af jordens
Uendeligt rige dybder.
Hjerte, du sjælebærende,
Dit lys’ åndskraft
Fremtryller liv ud af menneskets
Uendeligt dybe indre.

R. Steiner

Den fornemste opgave i det biodynamiske jordbrug er at dyrke og forædle de bedst mulige fødevarer til børn og voksne, i deres individuelle udvikling. Jorden betragtes som en levende organisme, hvis liv og sundhed styrkes og fremmes igennem den ’medicinsk-organisk’ tilberedte kompost, samt ved anvendelse af de to særlige kisel -og humuspræparater. Læs mere på www.biodynamisk.dk


Tina N. Hansen er biodynamisk landmand, rytmisk massør og antroposofisk homøopatisk behandler


Yderligere litteratur:
Earth and Man, af Karl König
De første arbejder foredrag, af Rudolf Steiner
Sub-nature and Super-nature, af Dr. Ehrenfried Pfeiffer
Pimpegrydens temanummer om ADHD, nr. 97, 2012
”Lyset i ernæringen” af Udo Renzenbrink – 4 Artikler bragt i Livskimen 1998
Michaels Mission, 2. bind

 

Foreningen Artemisia ved: 

Tina Nørholt Hansen,  tina.rytmisk@gmail.com