Artemisia Enkorn
Artemisia Gul Enkorn har sin oprindelse på Gotland og blev fundet ved Ardre på en dyrket mark i 1965.
Ardre Kirke på Gotland - området hvor Artemisia Enkorn har historie fra
Artemisia Gul Enkorn har ikke været nedfrosset i den nordiske genbank, men er bevaret i levende dyrkning i Sverige. Omkring år 2000 fik Tina Hansen et par aks fra Hans Larssons kornarbejde i Sverige og efter flere års dyrknig og udvælgelsesarbejde, er denne større og mere robuste variant opstået, som egner sig særlig godt til dyrkning i det danske klima.
Artemisia Enkorn er særdeles tørkeresistent med sit store rodnet, og kan også tåle at stå i vand i en begrænset periode... Den har med sine dybe rødder, en lidt længere vækstfase end de andre kornsorter, og modner ca. 1 uge senere.
Her ses den gule farve tydeligt på Artemisia Gul Enkorn
Enkorn findes i de fire hovedfarver; Sort, Gul, Rød og Hvid. Artemisia Enkorn er en gul Enkorn som er særlig stærkt forbundet med solen, og får en del karotin i melet, hvilket kan ses på melets gullige farve.
Enkorn indeholder mange vigtige aminosyrer. Bl.a. Tyrosin, Fenylalanin, Methionin og Isoleucin. De er alle 4 aminosyrer som har stor betydning for vores nervesystem.
Fenylalanin og Tyrosin er involveret i dannelsen af Dopamin, Noradrenalin, Adrenalin og Octopamin. Disse bevirker vågenhed, koncentration og mental styrke.
Artemisia Gul Enkorn kan fordøjes af de fleste mennesker og børn i udviklingsalderen kan i særdeleshed have glæde af Enkorn, i den alder 0-7 år hvor de opbygger og modner deres hjerne som organ.
Dyrkning
Den gule Artemisia Enkorn opformeres og dyrkes på Marjattas landbrug "Strandhøj" med udsigt ud over Præstø Fjord.
Enkorn modner med udsigt over Præstø Fjord
På "Strandhøj" er det helsepædagogiske en vigtig del af arbejdet. På gården oplever mange mennesker, med en funktionsnedsættelse, et indholdsrigt arbejdsliv og mange vigtige sociale relationer...
Efter høsten renses og afskalles kornet, i egen lade, og er klar til næste trin.
Formaling
Syd for Tissø ligger gården "Steffenskilde", som tidligere har hjulpet med opformering og nu har indrettet eget gårdmølleri på gården, hvor man kan afhente frisk mel på bestilling.
Her males Artemisia Gul Enkorn på en langsomtgående stenkværn. Den gule enkorn er så fin og blød at male, at stenene ikke rører hinanden.
Efter formaling, pakkes melet i poser og er klar til salg.
Private og andre interesserede, kan bestille mel hos Steffenskilde på mail:
1 Kg. Artemisia Gul Enkornmel kr. 59,- Hele Kerner kan bestilles efter ønske.
2 Kg. Artemisia Gul Enkornmel Melet kan afsendes med Post Nord op til 2 Kg. 60,-
10 Kg Artemisia Gul Enkornmel Op til 10 Kg. 95,-
Læs mere på www.Steffenskilde.dk
Marjatta sælger også mel og hele kerner som er dyrket på gården "Strandhøj"
Det primære salg af korn og mel foregår via Marjattas webshop: www.marjattashop.dk og noget fra Marjattas butik 'Pilti'. Læs mere på www.marjatta.dk
En større del af melet går videre til bagning af specialbrød på Østagergård.
Bagning
Ved Jystrup Sø mellem Roskilde og Ringsted, ligger Østagergaard, som er et integreret bo-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud for unge og voksne.
Til institutionen hører også et større bageri, beliggende på Ravnshøjgård i Lejre, hvor de unge er med i arbejdet.
Bageriet ledes af Ingemai Fabricius, som i samarbejde med Artemisia udvikler nye og anderledes opskrifter, hvori den gule Enkorn indgår.
Børnevenlige hjernebrød
Særlig fokus er der på at udvikle og bage små "hjerne-ernærende" brød til børn i alderen 0-7 år. Her udvikler hjernen som organ sig i særlig grad, og målet er at understøtte barnet med en ernæring som kan fordøjes og som indeholder mange af de essentielle aminosyrer, som er vigtige for vores nervesystem. Grundlaget for den kognitive udvikling hos barnet lægges her i de tidlige år.
Brødene sælges på bestilling og forventes at kunne købes i flere butikker omkring Roskilde, Lejre, Jystrup og Ringsted.
P.t. er brødene stadig i deres sidste del af udviklingfasen, men forventes klar til salg i den nærmeste fremtid.
Essentielle Aminosyrer i Artemisia Enkorn
Artemisia Gul Enkorn indeholder en lang række vigtige aminosyrer, og det at kornet samtidig er let at fordøje for de fleste mennesker, gør den særlig interessant for børn i alderen 0-7år, som har brug for disse vigtige proteinkræfter til opbygning af deres hjerne og nervesystem:
Methionin 0,16 gr./100 gr.
Tryptofan 0,11 gr./100 gr.
Threonin 0,31 gr./100 gr.
Valin 0,31 gr./100 gr.
Lysin 0,32 gr./100 gr.
Isoleucin 0,30 gr./100 gr.
Leucin 0,58 gr./100 gr.
Phenylalanin 0,47 gr./100 gr.
Essentielle hos børn
Cystein 0,25 gr./100 gr.
Histidin 0,21 gr./100 gr.
Ariginin 0,49 gr./100 gr.
Tyrosin 0,22 gr./100 gr.
Essentielle ved sygdomme
Serin 0,48 gr./100 gr.
Glycin 0,38 gr./100 gr.
Prolin 0,93 gr./100 gr.
Øvrige Aminosyrer
Asparagin 0,55 gr./100 gr.
Alanin 0,34 gr./100 gr.
Glutamin 2,76 gr./100 gr.
(Analyse foretaget oktober 2020 på Artemisia Enkorn høstet august 2020
på Strandhøj ved Præstø Fjord)