En gruppe biodynamiske landmænd, gartnere og forbrugere har stiftet foreningen Artemisia for at hjælpe nye kvalitative planter og ernæring på vej, til at ernære børn og voksne i vores tid.
Mange af vores kulturplanter kan ikke længere fordøjes af mange mennesker, og børn har svært ved at få den tilstrækkelige ernæring i starten af livet, særlig i alderen 0-7 år hvor den substansielle kvalitative ernæring skal understøtte opbygningen af deres hjerne som organ.
Foreningen arbejder med udviklingen af Lysroden og udvalgte korn og græsser. Foto af eksempler på nogle af de græsser og korn, som foreningen arbejder med, følger længere nede på siden.
Foreningen blev stiftet d. 29. september, 2016.
Retningslinjer for den frie Forening Artemisia
§ 1. Navn
Foreningens navn er Artemisia – Ny Ernæring til Mennesker i Tiden
Med navnet Artemisia grundlægges Sankt Michaels Dag den 29. september 2016
en fremtrædelsesform, hvori arbejdet med følgende idealer kan udvikle sig:
§ 2. Idealer/opgaver
Artemisia ser det som sin opgave, at arbejde udviklende for følgende idealer:
- At udvide et kvalitativt ernæringsgrundlag, som understøtter mennesket i dets vækst og udvikling som et frit tænkende individ, ud fra tidens behov.
- At dyrke, forarbejde og udbrede kendskabet til Lysroden (Dioscorea batata) med dens særlige ernæringsmæssige lyskvaliteter, jvf. Rudolf Steiner, Koberwitz, 1924. (Se mere på www.Lysrod.dk)
- At vise det kultiverede korns udvikling som en tæt spejling af menneskets udvikling igennem mange kulturepoker frem til vor tid.
- At dyrke, forædle og opformere udvalgte græsser til fremtidige næringsrige kulturplanter.
- At tydeliggøre betydningen af den levende dynamiske tilgang til arbejdet med planter og frø.
- At arbejde naturligt forædlende med de levende dynamiske kræfter i udvalgte gamle kornsorter for at fremme udvalget af biologisk-dynamisk korn, som kan ’fordøjes’ og ernære mennesket på en belivende måde.
- At arbejde for at kunne bage særlig ’hjerneopbyggende’ brød til børn i alderen 0-7 år med de udviklede græsser og korn. (Letoptageligt protein og ekstra kvalitativ substansernæring). Endvidere at udvikle brød til andre personer med koncentrations- og fordøjelsesvanskeligheder
- At tilstræbe broderlighed i det økonomiske næringsliv, lighed i retslivet og frihed i åndslivet, hvad angår foreningens aktiviteter.
- At basere foreningens arbejde på den viden, der udspringer af Rudolf Steiners indsigt i mennesket, de levende kræfter i naturen og ernæringens betydning for menneskets velbefindende og udvikling.
§ 3. Ledelse
Stk. 1. Foreningen ledes af kollegiet, der består af aktive medlemmer i foreningen.
Kollegiet består af mindst 3 medlemmer.
Medlem af Kollegiet kan den blive, der påtager sig et kontinuerligt ansvar inden for
foreningens arbejde i h.t. idealerne.
Kollegiet antager og afskediger al lønnet medhjælp.
Stk. 2. Beslutninger i Kollegiet tilstræbes opnået ved enstemmighed.
Ved godkendelse af nyt medlem i kollegiet, skal alle være enige heri.
Stk. 3. Kollegiet varetager planlægning og koordination af møder og andet
praktisk arbejde i forbindelse med udførelsen af foreningens arbejde.
Stk. 4. Foreningen tegnes af kollegiet som helhed. Kollegiet bemyndiger efter behov
ansvars- og projektgrupper til indgåelse af aftaler, hvis omfang i hvert tilfælde er
nærmere specificeret.
Stk. 5. Tegningsberettigede til foreningens bankkonto er Artemisias formand og Artemisias kasserer.
§ 4. Årsmødet
Stk. 1. Årsmødet indkaldes af Kollegiet med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig
meddelelse indeholdende dagsorden og ordlyden af fremsatte forslag.
Ved hvert årsmøde konstituerer foreningen sig på ny.
Forslag der ønskes behandlet på årsmødet, sendes til formanden senest 14 dage inden årsmødet.
Stk. 2. Årsmøde afholdes hvert år i tiden 1. november – 29. september og har følgende
Indhold:
- Valg af ordstyrer og referent.
- Præsentation af kollegiets medlemmer
- Aflæggelse af beretninger om foreningens virksomhed i det forløbne år.
- Aflæggelse af regnskab.
- Fastsættelse af kontingenter. (Aktiv kernegruppe, Avlere og Private støtter)
- Valg af en revisor.
- Behandling af indkomne forslag. Stk. 3. Referat af årsmøder bekendtgøres til medlemmerne.
Stk. 4. Et ekstra årsmøde kan afholdes, når Kollegiet finder det nødvendigt, eller når
mindst ¼ af foreningens medlemmer ønsker det.
Det ekstra årsmøde afholdes senest 6 uger efter opfordringen er modtaget.
Stk. 5. Tegningsberettigede til foreningens bankkonto er formand og kasserer.
§ 5. Regnskabet
Foreningens regnskabsår er 29. september – 29. september.
§ 6. Foreningens opløsning
Til beslutning om foreningens opløsning kræves, at denne vedtages med 4/5 af de afgivne
stemmer på to på hinanden følgende årsmøder. Efter vedtagelse af foreningens opløsning
træffes der på det ekstra årsmøde beslutning om anvendelse af foreningens eventuelle midler
til fremme af det biologisk dynamiske arbejde, jævnfør foreningens formål.
Ved foreningens grundlæggelse, d. 29. september, 2016, i Kirke Flinterup ved Sorø, består
kollegiet af følgende stiftende individualiteter:
Jette Hald Jakob Andersen (Kasserer)
Axel Simonsen Anna Østerbæk
Karl Steffen Olsen Sjak J. A. Boot
Erik Olsen Tina N. Hansen (Formand)
Artemisia Enkorn i blomst
Artemisia Enkorn har en nordisk oprindelse på Gotland og udviklede sig særligt, under en årrække med biologisk dynamisk dyrkning og naturlig forædling, på Søtofte Højskoles tidligere jord ved Gyrstinge Sø.
Artemisia Enkorn
Artemisia Enkorn har en stærk forbindelse til Solen, og en god substans, som kan tåles af mange.
Læs gerne mere og se flere fotos under emnet 'Artemisia Enkorn.
Spelt med ler i blomst
Spelt med ler har fået en særlig lerbehandling, hvilket styrker plantens kernesubstans.
Spelt med ler
Spelt med ler får en stærk halm-hals, med et fint lilla-brunligt skær.
Spelt med Ler, efter flere års impulsering. Halm halsen er blevet meget stærk og holder nu akset opret.
Efter Speltens mange års ler-berigelse, får halmen nu røde farver længere oppe på strået...gule farver midt på halmen og blålige nuancer nederst ved jorden.
Normalt ses spelten ellers med den røde farve, som kommer frem nedefra jordoverfladen og op mod akset.
Dasypyrum græs i blomst
Dasypyrum græs vokser vildt i bl.a Italien, og har vist sig at have ekstra gode ernæringskræfter.
Dasypyrum græs
Dasypyrum græsserne får karakteristiske sølvhår i juli måned, og er en fryd for øjet.
Dasypyrumgræs under udvikling til brødkorn
(Til venstre Spelt med ler mm.)
Dasypyrum græs med guld skær efter flere lerbehandlinger, og udvælgelse af stærke aks.
Kvikgræs i blomst
Kvikken anses for den egentlige UR-Hvede.
Ved kultivering får den små 'guld'frø.
Kvikplante kultiveret
Her ses en Kvikplante ca. 135 cm over jorden, plantet ca. 5o cm nede i jorden og derefter hyppet, for at få energien op i frøene.
Frøformeret Kvik i blomst
Kvikken åbner op for gule farver i småaksene, efter flere års behandling med ler. Kvikken er normalt blå grøn, men den gule farve kommer frem i den grønne nuance, også på bladene under væksten.
Urtica Spelt - Oberkulmer Spelt med beriget brændenælde i en 'genopstandelses' form
Aegilops Speltoides - En Gedeøjegræs som har hjulpet Enkorn videre til Emmer
Aegilops Squarosa - Gedeøjegræs som har hjulpet Emmer videre mod Spelt
(Sandsynligvis har begge gedeøjegræsser på den tid været dyrket til ernæringsplanter for 10.000-12.000 år siden)
Aegilops Crassa har anlæg til 4 kerner i småaksene og kan være det formtrin i Gedeøjegræsfamilien som ligger før den moderne hvedeform.
Vild byg med opdriftskræfter
Vild Byg Juni 2019
Vild Havre med røde farver i juni
Schmidt Rugen blomstrer
(Rug, som er udviklet på en levende måde ved dyrkning i forskellige ætergeografier)
Esparsetten er en vigtig naboplante til brødkorn
Kornblomster på marken med sølvtråde.
Kornet viser sine kvaliteter og farver i løbet af juli måned
Vi lever i en tid, hvor mange af vores kulturplanter ikke længere kan give os de rette kræfter til vores sunde livsgrundlag. I løbet af de sidste 100 år har planteforædlingen skulle tilpasse sig det kemiske landbrugs metoder, hvilket bl.a., har medført at Hveden som kornplante har fjernet sig så vidt fra sin oprindelse, at den for et par år siden nåede til et ’depressionsstadie’. Nu forsøger man at krydse en livstyrkende græsart ind i hveden, for at opretholde dens liv.
Samtidig har mennesket, igennem de sidste mange tusinde år, forandret sin konstitution og sine behov og fordøjelseskræfter.
Rudolf Steiner giver i landbrugsforedragene 1924, nogle vigtige informationer omkring den fremtidige biodynamiske forædling af vores kulturplanter, hvis de skal være i stand til at møde menneskets behov for livgivende ernæring.
Flere personer tog dette vigtige forædlingsarbejde op mens Rudolf Steiner levede. En af disse personer var Ernst Stegemann, som beretter om hvordan Rudolf Steiner havde tydeliggjort sammenhængen mellem planternes ernæringsmæssige degeneration, set i f.t påvirkningen af Kali Yuga tiden (3101 f.Kr. – 1899 e. Kr.) Man er nødt til at dyrke kulturplanterne på ny. Erika Riese har berettet hvordan Rudolf Steiner rådede til helst at opgive krydsning og tilbagekrydsning. Der skulle heller ikke gribes tilbage til højt forædlede sorter, men helst arbejdes med vilde sorter. Her nævner han nogle særlige græsser og Enkorn, som ville egne sig godt til en ny forædling.
Endvidere, i en anden sammenhæng, beskrives Lysroden med sine kvalitative oplagrede lysæterkræfter, som en særlig vigtig plante at kultivere i Europa til Europas befolkning. Lyset og opdriftskræfterne i denne særlige rod der ledes til hovedet, kan blandt andet opleves som en vigtig hjælp til forvandlingen af de ’onde’ kræfter i mennesket.
Når vi arbejder med planterne og med mineralerne på en levende måde, har det en stor betydning som rækker langt ud i kosmos.
Det tydeliggør menneskets betydning i landbruget, men vækker samtidig behovet for en større indsigt i dette store samspil.
I Hvad er jorden i virkeligheden i makrokosmos?* beskrives det med disse ord:
…Man kan se på planteverdenen. Om efteråret og om vinteren viser fysisk døende kræfter sig i den. Den skuende bevidsthed iagttager i denne fremtrædelsesform de kræfters væsen, som bragte makrokosmos til at dø. Om foråret og sommeren viser der sig voksende og spirende kræfter i plantelivet. Den skuende bevidsthed iagttager i denne vækst og spiring ikke blot det, der får planterne til at opstå i årsløbet, men den iagttager også et overskud. Dette overskud er et overskud af spirekraft. Planterne indeholder mere spirekraft, end de skal bruge til blad-, blomst- og frugtdannelse. Dette overskud af spirekraft strømmer for den skuende bevidsthed at se ud i det ikke-jordiske makrokosmos.
Men på samme måde strømmer også overskudskraft fra mineralriget ud i det ikke-jordiske kosmos. Denne kraft har til opgave at bringe de kræfter, som kommer fra planterne, til de rette steder i makrokosmos. Under indflydelse af mineralkræfterne opstår der af plantekræfterne et billede af et makrokosmos i ny skikkelse…
155. I den kosmiske nutid tager mennesket med sine tankekræfter, som gør det frit, del i det døde; men med sine viljekræfter, som i deres væsen er skjult for det, tager det del i det makrokosmos, der som jordvæsen spirer til nyt liv.
* Rudolf Steiner, Goetheanum 1925.
Navnet Artemisia
Foreningens navn Artemisia er i stor grad inspireret af Artemis gudinden fra Efesos templet, som repræsenterer alle de frugtbare levende kvaliteter, som vi arbejder med i det biologisk dynamiske landbrug; bien, blomsten, koen, mælken, solen, mennesket i en udviklingsproces med det levende.
Artemis gudinden fra Efesos templet
Artemisia med I og A i slutningen, er samtidig det latinske navn for bynkefamilien, og for Kinesisk Malurt (Artemisia annua). Den er i særlig grad en jeg-styrkende plante.
Læs evt. mere på www.rytmiskmassage.dk/artikler