Menneske og Plante
Hvor er vi på vej hen?
Af Tina N. Hansen
I den biodynamiske impuls til jordbruget, anbefaler Rudolf Steiner os at fremkultivere nye plantekvaliteter, på basis af udvalgte vilde planter. Jeg har i mange år arbejdet med stor interesse for ernæringens betydning for mennesket og dets udvikling. Siden 1998 med dyrkning og iagttagelse af de levende kræfter i kornplanter. Senere også af udvalgte græsser, og fra 2009 med Lysroden. I denne artikel vil jeg forsøge at belyse disse plantekvaliteter, set i et større billede i forhold til Mennesket og til Jorden. Vi vil se på lerets betydning for opbygning af substans og belivede mineraler, og opleve to kvaliteter af lys hos Lysroden. Vi vil også se på hjernens udvikling og ernæringens samspil hermed. Kan planternes vitale livskræfter modvirke en for hurtig degenerering af mennesket og den fysiske hjerne?
I det Biologiske-Dynamiske Jordbrug bliver mennesket gjort til grundlag, med henblik på at
”Menneskenaturen bliver opretholdt på den allerbedste måde”
(Landbrugskurset, 4. foredrag s. 74)
Efter bekymringer om forringelse af landbrugsprodukterne og den forvandlende udformning af menneskesjælen, bringer Rudolf Steiner et alvorsbillede op, omkring forholdet mellem Menneske og Natur:
”Vi står også over for en vældig forvandling af naturens indre. Det som er blevet overgivet os fra gamle tider, og som vi også stadig har videreført, såvel af naturanlæg som af naturnedarvet viden og lign., ligesom også det vi har fået overleveret af lægemidler, alt dette mister sin betydning. Vi må atter erhverve ny viden for at komme ind i sådanne tings sammenhæng med hele naturen. Menneskeheden har intet andet valg end enten på de forskelligste områder ud fra hele natur-sammenhængen, ud fra verdenssammenhængen, igen at lære noget, eller også at lade såvel naturen som menneskelivet forfalde og uddø”
(Landbrugskurset, 2. foredrag s. 37)
Et alvorsbillede der kalder på, at vi finder en vej til at tage et ansvar. Dertil vil jeg forsøge at skabe et overblik over menneskets og naturrigernes processer:
Helt overordnet har vi de 4 naturriger: Mineralriget, Planteriget, Dyreriget og Mennesket.
Mennesket kommer fra den åndelige verden til jorden igennem sjæleverdenen - som vi har til fælles med dyrene – og her udvikles vores anlæg til organer.
Igennem Verdensæteren får vi de levende kræfter til at forme legemet med. Bl.a. vores runde hoved og tænder. Dette formkraftlegeme har vi særligt til fælles med planterne. Vi kalder det også æterlegemet. Et usynligt legeme der befordrer liv, vækst og sundhed i organismen.
Endelig bærer vi det helt jordiske mineralske legeme, som muliggør at vi kan være et åndeligt Jeg-menneske, på den fysiske jord.
Nye Plantekvaliteter
I forbindelse med det Biologiske Dynamiske Landbrugskursus, anbefaler Rudolf Steiner os at kultivere græsser som Vild Byg, Vild Havre, Kvikgræs, Vild Bjerg Rug og også Enkorn, som er særlig gunstige planter at videreudvikle. Vi bør undgå krydsninger og helst arbejde med vilde sorter. Endvidere anbefales Ur Yamsroden – Lysroden (Dioscorea Batatas). Alle er de planter, der bærer meget oprindelige planteformer, med en stærk vitalitet, hvilket kan ses i græssernes hurtige spireevne, og i lysrodens mælkesubstans hos de unge rødder.
Planterne er jordens sanseorganer. Planterne har deres ’Jeg’ i jordens centrum, og Jorden som organisme kan udvikle en større selvbevidsthed igennem planterne.
I forholdet mellem plante og menneske, er der en særlig stærk samhørighed i den livgivende og formkraftgivende verdensæter. Planten står i en konstant vekselvirkning mellem den livssubstans som stråler ind mod jorden, og den livløse substans på jordkloden. Herigennem viser planteformen sig, som et resultat af de indstrålende kræfter.
Planternes substantielle stoffer, og vitale levende kræfter, er af stor betydning for mennesket, men selve planteformen har også en indvirkning:
”Planten bærer en levende erindring om evolutionen med sig i sin form… Og når man nu nyder det planteagtige som næring, så giver man planten lejlighed til at fortsætte det, som den allerede er begyndt på ude i naturen, rigtigt at fortsætte det, at stræbe tilbage ikke kun til de kosmiske, lysende vidder, men til de åndelige vidder i kosmos. ”
(Mennesket som samklang af det skabende, formende og dannende verdensord, GA 230, s. 149-150)
Disse plantekræfter ’åbnes op’ i mennesket igennem væskelegemet. Kræfter bag en skabelse, som Goethe udviklede et særligt øje for.
Menneskets og Kornaks formernes udvikling
Hvis vi følger hvedefamiliens former og substans igennem tiderne, kan vi se en sammenhæng med menneskets gradvise ’nedstigning’ i sit jordiske legeme.
I den Ur-Indiske Kulturperiode (7.227 – 5.067 f. Kr.) var mennesket stærkt forbundet med den åndelige verden og levede meget i det æteriske formkraftlegeme, som var under en ny udvikling hos mennesket.
De planter, som blev dyrket på den tid er Vild Enkorn, Dyrket Enkorn, Vild Emmer og til dels Dyrket Emmer. Meget enkle og oprette former.
(For nylig har man fundet spor fra et ildsted ved Syrien, hvor man kan se at mennesket, ca. 12.000 f.Kr., har bagt fladbrød af vilde planter; Vild Hvede, Vild Byg, Vild Havre, Græsser og Strandkogleaks, og formodentlig har nogle af disse vilde planter også været dyrket og anvendt i den Ur-Indiske kulturperiode.)
I den Ur-Persiske Kulturperiode (5.067 f.Kr. – 2.907 f.Kr.) opfatter mennesket alting i nuancer mellem lys og mørke, og der er ingen forskel mellem åndelige kræfter og naturkræfter. De første agerdyrkere og hyrder så Jorden, som et levende moderligt væsen, og det at arbejde med jorden var noget Helligt.
Det korn, som de særligt kultiverede, var Enkorn, Dyrket Emmer, og Dyrket Spelt, med mere tyngde og substans.
Omkring 3000 år før Kristi fødsel sker der noget afgørende for menneskets videre udvikling, og liv på jorden. Forbindelsen til den åndelig verden ’lukkes’, og mennesket er nu overladt til sig selv, for gradvist i frihed, at udvikle sin egen individualitet. Denne mørke tidsalder – Kali Yuga tiden – strækker sig over ca. 5000 år (3.102 f.Kr. – 1899) og i den periode opstår mange af de planter, som vi kan finde i genbanker rundt omkring i verden.
Under den Egyptiske Kulturperiode (2.907-747 f. Kr.) fremstillede mennesket sig ofte med dyrehoveder og så op til den dyriske fysiognomi. Her opstår den behårede Mumiehvede. Mange åndeligt søgende institutioner og trosretninger opstår også i denne tid.
Da vi når den Græsk-Latinske kulturperiode (747 f. Kr. – 1413) er der en stærk modsætning mellem Menneske og Natur, mellem det ydre og det indre. Jorden bliver ’menneskets tjener’ og en vare der er til salg. Forstandssjælen sætter sit tydelige præg. Mennesket er nu stærkt forbundet med den fysiske verden og helt fortættet i sine væsensled. (Jeg, Astrallegeme, Æterlegeme og Fysisk Legeme) Den lille kompakte Dværghvede uden stakke (Compactum), har været undervejs et stykke tid og er et godt billede på menneskets fortættede form. I samme periode kommer Kristus til Jorden, og forbinder sig med Jorden som sit legeme. Efter korsfæstelsen og frigørelsen af Kristi Æterlegeme, opstår der et nyt liv i Verdensæteren og i Jorden, hvilket er af stor betydning for mennesker og planter i dag. Et afgørende vendepunkt i kulturhistorien, som vi vedvarende må bestræbe os på at forstå.
Nu lever vi i den 5. Efter Atlantiske Kulturperiode (1.413-3.573), hvor vi med vores individuelle Jeg, kan udvikle en ny bevidsthed; vores bevidsthedssjæl. Det som er gået tabt for mennesket, må nu opnås igen på en ny bevidst måde og vores opfattelse må blive mere sjælelig og mere åndelig. Vi må, i den sanselige opfattelse, erkende det materielles og det åndeliges samspil i en enhed.
Ånd er aldrig uden Materie. Materie aldrig uden Ånd.
I dag, 2019, ser vi primært moderne hvedesorter på markerne, som både har mistet stakkene og farverne og er meget overladt til de jordiske forhold.
Men hvad sker der med Mennesket? Og hvordan udvikler vi de nye plantekvaliteter, som kan understøtte MenneskeNaturen på allerbedste måde?
Hvad sker der med Mennesket?
Menneskets æteriske legeme er nu begyndt at løsne sig fra det fysiske legeme, som er degenererende. Det påvirker særlig tre områder:
- En mere spirituel og bevægelig tænkning er nu mulig.
- Nervøsitet, Stress og Angst opleves af mange.
- Fordøjelsesvanskeligheder (færre æterkræfter i fordøjelsen)
Vanskeligheder omkring fordøjelsen ses meget hyppigt i dag, hos både børn og voksne. Der er færre æterkræfter til stede i den sidste del af tyndtarmen, til at opløse det fremmede liv i ernæringen, inden det kommer videre til lymfe og blod. Samtidig er nogle af de moderne proteiner forædlet eller opvarmet på en sådan måde, at de er blevet så unaturlige, at vores formkraftlegeme ikke finder ’form-grebet’ – noget genkendeligt, til at kunne opløse dem med.
De utilstrækkeligt opløste og genopbyggede proteinstrukturer finder vej til hjernen og kan der forårsage store ødelæggelser, som vi kender det fra sygdomme som Creutzfeldt Jakob, Kogalskab og Chronic Wasting Disease (CWD).
Ved Alzheimers ses to former for ’fremmede’ proteiner i hjernen; Beta-Amyloid, som forgifter nervecellerne udefra, og proteinet Tau, som filtrer sig sammen inde i nervecellerne og ødelægger kommunikationen mellem cellerne. Ved Alzheimers, opleves der også rent videnskabeligt, en tydelig sammenhæng med ernæringen. Vi har tilsyneladende et øget behov for ægte og harmoniske proteinstrukturer…
Ved at æterlegemet har løsnet sig, er der skabt en forudsætning for, at vi nu kan blive mere levende og bevægelige i vores tænkning.
Hertil kan vor tids skytsengel; Ærkeenglen Michael hjælpe:
”Michaels Mission består i at bringe kræfter ind i menneskenes æterlegeme, igennem hvilke tankeskyggerne igen kan vinde liv, … da vil sjæle og ånder fra den oversanselige verden bøje sig mod de levendegjorte tanker; det befriede menneske vil kunne leve med dem, sådan som mennesket fordum levede med dem: det menneske som kun var det fysiske afbillede af deres virksomhed”
(Antroposofiske Ledesætninger, GA 26, s. 62)
Mange oplever en længsel efter en højere mening med livet, og flere er spirituelt søgende. Efter der igen er adgang til den åndelige verden, bringer Rudolf Steiner en ny form for åndsvidenskab ind i verden; Antroposofi, og gør denne viden tilgængelig for alle. Viden om samspillet mellem mennesket og naturen på alle planer.
”Antroposofi skal ikke være en fornyelse af en eller anden gammel visdom, men skal være en nutidig erkendelse… I antroposofien drejer det sig om det, man nu kan erkende gennem åndelig forskning. ”
(Åndelige Sammenhænge i Menneskets organisme, GA 218, s. 40)
Opbygning af Hoved og Hjerne
I landbrugsforedragene beskrives hjernen som Jeg’ets organ, og i slutningen af landbrugskurset bliver det beskrevet hvorledes den fysiske ernæring, har en stor betydning for hjernen:
”Hvis de spørger deres Hjerne: Hvorfra kommer substansen? Så skal de betragte føden. ”
Dette uddybes i en anden sammenhæng, ved Rudolf Steiners beskrivelse af hovedet og hjernens opbygning:
”Ser vi nu på menneskets hoved, er det hvad substansen angår, helt og aldeles dannet af den fysiske verden. Hovedets substans tages under menneskets embryonaludvikling i første række fra den substans, der stammer fra forældrene; og hovedets videre udvikling sker også ved, at det er substansen fra den jordisk-stoflige verden, der danner grundlaget for hele menneskets hoved og nerve-sansesystem. Altså må jeg sige, at hovedet er dannet af substans fra den fysisk-sansbare verden.
Al den aktivitet derimod, som plastisk udformer det menneskelige hoved, alt det som gennem aktivitet giver det menneskelige hoved dets form ud fra substansen – alt det er noget som helt og holdent er formet ud fra den åndelige verden. For så vidt aktiviteten angår, er hovedet udelukkende formet ud fra den åndelige verden. Derfor må hovedet også være åbent opadtil – i åndelig forstand – for at den åndelige aktivitet kan komme ind. De kan altså når som helst i Deres liv sige: I mit hoved har jeg noget fra jorden, men er sat sådan sammen og plastisk formet sådan, at jordiske kræfter aldrig nogensinde vil kunne forme dette menneskehoved. Dette menneskehoveds former er helt igennem skabt af den åndelige verden, så at sige himmelskabt. ”
(Initiationserkendelse, 5. foredrag s. 125-126, GA 227)
”Hele barnets organisation udgår fra hovedet”
(Mennesket som samklang, GA 230, s. 154)
Alle tre kimblade hos mennesket udvikles fra hovedet i alderen 0-7 år: Nerve- Sanse-Systemet (NSS), Det Rytmiske System med Hjerte-Lunge-området (RS) og StofSkifte-Systemet med menneskets lemmer (SSS).
Ernæringen har en speciel samhørighed, med de tre dele af hjernen. Når det lille barn kommer til verden, er det særlig modermælkens proteiner og fedtstoffer, der ernærer den ældste del af hjernen. Senere begynder barnet at spise kornprodukter og først fra 3 års alderen kommer salte og belivede mineraler til sin ret. De første 7 leveår er derfor meget afgørende for barnets videre udvikling, og helbred resten af livet.
I det biodynamiske arbejde, er der udviklet en metode til at synliggøre kræfter og kvaliteter i proteiner; Bio-Krystallisationsmetoden. Til synliggørelse af stivelses-kvaliteter anvendes Stieg-billed-metoden. Spørgsmålet er hvilken metode, der bedst synliggør kvaliteten af de belivede mineraler?
Ernæring af Hjernen, så den ikke degenererer for hurtigt
Rudolf Steiner beskriver et sted hvorledes den fysiske hjerne er degenererende og hvordan den æteriske hjerne skal tage mere over.
”Hovedet er hele tiden et afdøende væsen, og er i tilbagegående udvikling…… ”Vi lever kun ved, at det der findes som vitalkraft i vor øvrige organisme, hele tiden bliver sendt op i hovedet”.
(Michaels Mission II, GA 194, s. 92)
Når hjernen degenererer, kan Sjælen og Jeg’et ikke længere anvende hjernen, som et redskab. Man anslår, at i år 2050 vil ca. 131 millioner mennesker på verdensplan have demens!
Ligesom det Biologisk Dynamiske jordbrug tager Jordklodens hendøen alvorligt, og netop arbejder belivende og impulserende med gødningen og præparaterne, for at Jorden ikke skal dø for hurtigt, så må vi også tage hjernens hendøen alvorligt og finde en vej til, at belyse hvordan vi kan ernære og stimulere hjernen på en måde, så Sjælen og Jeg’et stadig kan anvende den fysisk-æteriske hjerne. Den menneskelige hjerne vejer omtrent 1500 gram, men hjernen flyder i levende belivet hjernevand, og således trykker den kun med 20 gram på blodkar under sig. Hvis Hjernen bliver for tung, kan vi ikke tænke og til sidst kan vi ikke trække vejret og dør.
”90% af det vand vi bærer i os er ikke ordinært livløst vand, men det er levende vand. Det er derfor at vi siger, at mennesket har et livslegeme i sig. Mennesket har ikke kun død fysisk substans i ham, men han har også et livslegeme. Det er det, som en virkelig tænkning når til: ”Mennesket har dette livslegeme inden i sig”
(Arbejderforedrag 05.08.1922)
Menneskets organisme består af 92% væske og 8% substans. Omkring opdriftskræfterne i den belivede hjernevæske, beskriver Rudolf Steiner det på følgende måde:
”Vi lever altså sjæleligt, ikke af at blive trukket ned, men af at blive trukket op. Ikke ved at vor hjerne er tung, men ved at vor hjerne bliver lettere af at svømme i hjernevæsken, lever vi egentlig sjæleligt. Vi lever gennem det, som trækker os bort fra jorden. ”
(Michaels Mission I, GA 194, s. 50)
Alt tyder på, at tænkningen er en slags opløsningsproces – en slags belivning. Ikke en dødsproces. Hvis hjernen var død ville vi også dø!
”Vores hjerne må indeholde de nødvendige substanser for at Jeget kan virke i den. Hvis vi ikke kunne opløse os selv, ville vi ikke være i stand til at tænke og ikke erhverve en jeg-bevidsthed”
(Arbejderforedrag 09.08.1922)
Almindelig beskrevet får hjernen tilført næring gennem blodet. Særlig vigtigt for hjernens funktion er ilt og sukker. I 2015 finder man ud af at, at der også løber Lymfevæske op til hjernen. Indtil da troede man lymfesystemet stoppede ved halsen.
Info: En dansk kvinde, Maiken Nedergaard, laver forsøg med mus på et universitet i USA: ”University of Virginia Health System”. Hun sprøjter nogle fluorescerende farvestoffer ind i musens hjerne og kan så ved infrarødt lys se ind i det levende hjernevæv. Her finder man ud af, at der hen på natten skyller en hel del væske op, uden på hjernen, som så siver ned igennem furerne på hjernefolderne, der åbner sig på den tid af døgnet. Man betragter det som hjernens rensesystem og kalder det for ”Det Glymfatiske System”.
Rudolf Steiner har interessant nok talt om, hvordan der sidst på natten ledes ernæring til hjernen, som så fordeles til de enkelte områder af hjernen, hvor de hører til. Meget kunne tyde på, at netop lymfevæsken er bærer af denne næring. Ernæring til hjernen er bl.a. beskrevet i ”Den Okkulte Udviklings betydning for mennesket” GA 145.
Fra Vildgræs til Ernæringsplante
De anbefalede vilde græsser har brug for hjælp til at opbygge mere substans, så de kan blive nye ernæringsplanter for mennesket.
Hvis vi vil understøtte plantens sande formkræfter, må vi gøre det inden for det levendes område, uden fysisk manipulering. Når vi vil undersøge planten, må vi tage hele verdensaltet til hjælp. Plantens årsagskræfter kommer ind til jorden fra rummets vidder. (Se første tegning i afsnittet om de 4 naturriger)
For planterne er Jorden moder og Himmelen fader, og befrugtning af planten finder sted nede i jorden. Derfor er det vigtigt, at gøre jorden klar med humuspræparatet i god tid inden såning… Og det er en stor hjælp at anvende ler-besprøjtning om vinteren:
Ler-præparatet
Lerets betydning for planten bliver beskrevet i 2. foredrag i landbrugskurset:
”Det som ude fra kosmos kommer herind og opfanges nedefra, må hele tiden kunne strømme opefter… Hertil tjener leret, som formidler mellem kalk og kisel… ”
Rudolf Steiner når ikke at færdiggøre sine anvisninger om ler under landbrugsforedragene, men gør det senere i en anden sammenhæng. Her anbefaler han ler typen Montmorillonite, som det fineste sammensatte ler. Nogle kommer leret i kohorn og andre lader det få vinterens frostpåvirkning oven på jorden, som åbner leret op i pulverform.
Jeg anvender den sidste form, og startede med at anvende det på speltsorten ”Oberkulmer Rotkorn”, for at gøre halsen stærkere, så de tunge aks ikke knækker og tvangsmodner på halmen. Efter nogle år var der en tydelig øget halsstyrke, og en større substansvægt i aksene, og selve negene blev meget tunge ved høst. Senere er den røde farve ved ”Oberkulmer Rotkorn” blevet gul på halmstråene og aksene er blevet mere opadvendte. Fra en rød Mars farve til en gul Jupiter farve…?
”Omkring november og december måned, er der et tidspunkt hvor der under jordoverfladen sker noget ganske særligt med plantevæksten… Når mineralerne belaver sig på at overgå til det krystallinske, da er de af ganske særlig vigtighed for plantevæksten. ”
Jeg anvender leret meget til græsserne, og særlig Dasypyrum græssen ”Guadamello” har vist tydelige styrkede tegn, i de ellers skrøbelige småaks, som let knækker i vinden. Jeg har rørt leret i vand i 60 min. og også brugt kortere mere substantielle omrøringer. Meget tyder på, at den korte omrøring, har en bedre virkning. Normalt giver jeg én besprøjtning på jorden først i december ved korn- og græsplanterne, men i år har jeg givet græsserne en ekstra gang i de Hellige Nætter.
Hvad angår de belivede mineraler til den forreste del af hjernen, er gode kornplanter særlig vigtige, med deres store rodnet, Kornplanten beliver mineralerne, så de bliver lettere optagelige for mennesket. Muligvis styrker anvendelsen af leret netop plantens (og måske også menneskets) optagelse af belivede mineraler? Hertil er en brugbar forskningsmetode stadig nødvendig.
Lysroden (Dioscorea Batatas)
En plante som bærer rigtig mange livskræfter er Lysroden. Ur-Yamsroden er, som den eneste plante, i stand til at oplagre lys fra lysæteren i roddelen. Den bærer en mere levende kvalitet af lyset, end Solens.
Sidste år lykkedes det at tydeliggøre de to lysforskelle på et blad hos Lysroden i vækst…
Lysroden bærer det levende lys fra lysæteren inden i sig, og kommer med en mere oliven-brunlig farve i starten.
Først når solens lys bliver meget stærkt, begynder lysroden at korrespondere med sollyset, og den lysere klorofyl farve opstår.
Dette levende lys fra lysæteren, indtaget som tørret pulveriseret lysrod, har en vigtig betydning for vores synssans og bringer livgivende kræfter til vores æteriske legeme.
Læs mere om lysroden på www.lysrod.dk
”Uendelig meget afhænger af den kendsgerning, at menneskets ideer ikke forbliver blot tænkende, men at de i tænkningen også bliver seende”
(Antroposofiske ledesætninger, GA 26)
Frugtbare veje til Samspillet mellem Menneske og Natur
Vi står som beskrevet, et nyt sted i udviklingen, på overgangen fra den mørke til den lyse tidsalder. Vi kan nu udvikle en ny form for bevidsthed, med en levende kvalitet af lys.
Det er afgørende, at se vigtigheden i børns udvikling af hjernen, i de første 7 leveår. At se det som et væsentligt grundlag for barnets videre liv. Herunder også at belyse og tydeliggøre ernæringens samspil med hjernen.
Vi kan ikke nøjes med kun at gå tilbage til gamle plantesorter, men vi må også hjælpe ekstra vitale kulturplanter frem, som kan ernære menneskets nye behov og som styrker hele menneskets æteriske livslegeme.
Det er vigtigt at belive Jordkloden og den fysiske hjerne, så de ikke degenererer for hurtigt. Vi har som mennesker brug for Jorden og for Hjernen, til at udvikle os ved.
Sammen kan vi finde de rette veje i jordbruget, både i det økologiske og i det biologisk-dynamiske, så ”Menneskenaturen bliver opretholdt på den allerbedste måde”.
Denne artikel er skrevet på opfordring af Nordisk Forum (Den nordiske forskningsring omkring biodynamiske jordbrug i Danmark, Sverige, Norge og Finland)
Af Tina N. Hansen (B.D. Landmand, Formand for Foreningen Artemisia www.lysrod.dk, Rytmisk Massage – og Antroposofisk Homøopatisk behandler www.rytmiskmassage.dk)