Lysroden regnes til plantefamilien Dioscorea batata og er en helt særlig Ur-Yams rod, som har nogle kvaliteter ingen andre planter har. Lysroden stammer oprindelig fra Kina, hvor den igennem mange århundreder har været en hovednæringsplante, men i dag primært anvendes for sine mange medicinske egenskaber.
Roden, som vokser omvendt af andre rødder ved at den har den tynde ende opad, 'drikker' lyskræfter, som den oplagrer som en mælkehvid saft i rødderne. Et enestående indhold af lyskræfter, som vi moderne mennesker har mere og mere brug for, ikke mindst til vores indre lysstofskifte, som har en vigtig betydning for vores humør og tænkning.
I midt Europa har man oplevet, at roden samtidig kan være i stand til at modvirke de fremskridende forhærdningstendenser i den menneskelige organisme.
I Kina ved man, at Lysroden fremmer fordøjelsen, virker mildt vanddrivende, stimulerer de endokrine kirtler, styrker milt og lunger, ernærer sædkvaliteten, virker blodsukkersænkende og øger immunforsvaret.
Det har nu, efter flere års forsøg, vist sig at det er muligt at dyrke Lysroden i Danmark.
Lysrodens udviklingstrin vises her i billeder:
Dioscorea Batatas- Lysrod
De små lysrodsknolde vækkes til live i det tidlige forår, og møder herefter den fint komposterede ko-kompost i et beskyttet drivhus.
De første blade danner hurtigt en hjerteform med et rødlilla centrum. Senere bliver hjerteformen mere aflang og lidt krystallinsk tilspidset i bladenden.
Når planterne er små er det meget vigtigt at de vandes jævnligt. De må ikke udtørre for så går de helt i stå i deres udvikling.
Hen på efteråret trækker plantekræfterne sig ned i rødderne. Hvis alt er gået godt under sommerens vækstperiode vil man i efteråret kunne høste rødder på omkring 30 cm.
I det høje væksthus kan planterne strække sig godt op mod himlen. En højde på 5-6 meter er ikke ualmindelig.
Den rødlilla stærke stængel slynger sig selvstændigt op.
Et karakteristisk krystallinsk hjerteformet blad hos lysroden. Her hos en moderrod i vækst.
Omkring juli måned blomster lysrødderne med små hvide uanselige blomster.
Senere udvikles disse blomster til små 'frugtknolde' højt oppe på planten.
Et solgult efterårsblad. Sidst på efteråret er lysrødderne klar.
Ralf Rössner til højre, med Thomas Geck knælende foran et af de mange bede i syd Tyskland, hvor de et årige rødder nu er klar til at blive udplantet i.
Thomas Geck og Ralf Rössner viser her de forskellige aldersgrupper af lysrøddernes udviklingsvej.
Den første moderlysrod er fragtet til Danmark af undertegnede og lægges nu på lånt drivhusplads på Kiselgården.
Samtidig graves et dybt udendørsbed med sand og muld til lysrødder i håbet om at det danske klima kan nære lysroden.
Desværre er regn og vind for belastende og planterne mistrives og kan ikke udvikle sig ordentligt i det danske klima.
Indenfor i det vind- og regnbeskyttede drivhus trives lysrødderne langt bedre.
Det bedste resultat opnås i et beskyttet uopvarmet drivhus og med den rigtige kvalitet af kompost fra malkekøer og jævnlig vanding.
I starten kom komposten fra de røde køer på Thorshøjgård, senere fra køerne på Steffenskilde.
De sidste par år er den komposterede kogødning kommet fra de røde køer på Marjattas landbrug "Strandhøj".
Den komposterede gødning fra køer har muliggjort at vi kan dyrke lysrødderne i større skala:
Takket være et samarbejde med Marjatta, fik Lysroden sit eget hus, som blev indviet d. 29. april 2017!
Her ses Lysrodshuset i foråret 2018....
Lysrødder i vækst...
Ny Høst af Lysrødder
I den midtjyske undergrund findes en stor rigdom af noget af det fineste sand med et meget højt kiselindhold, som danner grundlaget for at lysrødderne overhovedet kan dyrkes i Danmark. Sandet skal være så rundslebet som muligt for bedst at kunne reflektere lyset.
