sandgrav

Sandgrav3

En gruppe biodynamiske landmænd, gartnere og forbrugere har stiftet foreningen Artemisia for at hjælpe nye kvalitative planter og ernæring på vej, til at ernære børn og voksne i vores tid.

Mange af vores kulturplanter kan ikke længere fordøjes af mange mennesker, og børn har svært ved at få den tilstrækkelige ernæring i starten af livet, særlig i alderen 0-7 år hvor den substansielle kvalitative ernæring skal understøtte opbygningen af deres hjerne som organ.

Foreningen arbejder med udviklingen af Lysroden og udvalgte korn og græsser. Foto af eksempler på nogle af de græsser og korn, som foreningen arbejder med, følger længere nede på siden.

Foreningen blev stiftet d. 29. september, 2016.

 

Retningslinjer for den frie Forening Artemisia

§ 1.   Navn

         Foreningens navn er Artemisia – Ny Ernæring til Mennesker i Tiden

         Med navnet Artemisia grundlægges Sankt Michaels Dag den 29. september 2016

         en fremtrædelsesform, hvori arbejdet med følgende idealer kan udvikle sig:

§ 2.   Idealer/opgaver

         Artemisia ser det som sin opgave, at arbejde udviklende for følgende idealer:

-              At udvide et kvalitativt ernæringsgrundlag, som understøtter mennesket i dets vækst og udvikling som et frit tænkende individ, ud fra tidens behov.

-             At dyrke, forarbejde og udbrede kendskabet til Lysroden (Dioscorea batata) med dens særlige ernæringsmæssige lyskvaliteter, jvf. Rudolf Steiner, Koberwitz,    1924.               (Se mere på www.Lysrod.dk)

-            At vise det kultiverede korns udvikling som en tæt spejling af menneskets udvikling igennem mange kulturepoker frem til vor tid.

-           At dyrke, forædle og opformere udvalgte græsser til fremtidige næringsrige kulturplanter.

-           At arbejde naturligt forædlende med de levende dynamiske kræfter i udvalgte gamle kornsorter for at fremme udvalget af biologisk-dynamisk korn, som kan ’fordøjes’ og ernære mennesket på en belivende måde.

-          At arbejde for at kunne bage særlig ’hjerneopbyggende’ brød til børn i alderen 0-7 år med de udviklede græsser og korn. (Letoptageligt protein og ekstra kvalitativ substansernæring). Endvidere at udvikle brød til andre personer med koncentrations- og fordøjelsesvanskeligheder

-         At tilstræbe broderlighed i det økonomiske næringsliv, lighed i retslivet og frihed i åndslivet, hvad angår foreningens aktiviteter.

-        At basere foreningens arbejde på den viden, der udspringer af Rudolf Steiners indsigt i mennesket, de levende kræfter i naturen og ernæringens betydning for menneskets velbefindende og udvikling.

§ 3.   Ledelse

         Stk. 1.   Foreningen ledes af kollegiet, der består af aktive medlemmer i foreningen.

                      Kollegiet består af mindst 3 medlemmer.

       Medlem af Kollegiet kan den blive, der påtager sig et kontinuerligt ansvar inden for

       foreningens arbejde i h.t. idealerne.

       Kollegiet antager og afskediger al lønnet medhjælp.

      

         Stk. 2.   Beslutninger i Kollegiet tilstræbes opnået ved enstemmighed.

       Ved godkendelse af nyt medlem i kollegiet, skal alle være enige heri.

      

        Stk. 3.    Kollegiet varetager planlægning og koordination af møder og andet

       praktisk arbejde i forbindelse med udførelsen af foreningens arbejde.

        Stk. 4.    Foreningen tegnes af kollegiet som helhed. Kollegiet bemyndiger efter behov

       ansvars- og projektgrupper til indgåelse af aftaler, hvis omfang i hvert tilfælde er

       nærmere specificeret.

         Stk. 5. Tegningsberettigede til foreningens bankkonto er formand og kasserer.

§ 4.  Årsmødet

        Stk. 1.   Årsmødet indkaldes af Kollegiet med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig 

                     meddelelse indeholdende dagsorden og ordlyden af fremsatte forslag.

                     Ved hvert årsmøde konstituerer foreningen sig på ny.

        Stk. 2.  Årsmøde afholdes hvert år i tiden 1. november – 29. september og har følgende     

                     Indhold:

  1. Valg af ordstyrer og referent.
  2. Præsentation af kollegiets medlemmer
  3. Aflæggelse af beretninger om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  4. Aflæggelse af regnskab.
  5. Fastsættelse af kontingenter. (Aktiv kernegruppe, Avlere og Private støtter)
  6. Valg af en revisor.
  7. Behandling af indkomne forslag.                                                                                                                                                                                                                  Stk. 3.   Referat af årsmøder bekendtgøres til medlemmerne.

      

        Stk. 4.  Et ekstra årsmøde kan afholdes, når Kollegiet finder det nødvendigt, eller når 

                    mindst ¼ af foreningens medlemmer ønsker det.

                    Det ekstra årsmøde afholdes senest 6 uger efter opfordringen er modtaget.

         Stk. 5. Tegningsberettigede til foreningens bankkonto er formand og kasserer.

 

§ 5.   Regnskabet

         Foreningens regnskabsår er 29. september – 29. september.

§ 6.  Foreningens opløsning

        Til beslutning om foreningens opløsning kræves, at denne vedtages med 4/5 af de afgivne

        stemmer på to på hinanden følgende årsmøder. Efter vedtagelse af foreningens opløsning

        træffes der på det ekstra årsmøde beslutning om anvendelse af foreningens eventuelle midler

        til fremme af det biologisk dynamiske arbejde, jævnfør foreningens formål.  

     

      Ved foreningens grundlæggelse, d. 29. september, 2016, i Kirke Flinterup ved Sorø, består

      kollegiet af følgende stiftende individualiteter:

                         Jette Hald                                                                    Jakob Andersen (Kasserer)

                       Axel Simonsen                                                              Anna Østerbæk

                     

                      Karl Steffen Olsen                                                          Sjak J. A. Boot

                         Erik Olsen                                                                    Tina N. Hansen (Formand)

stofte enkorn i blomst1 Artemisia Enkorn opstod under særlig biologisk dynamisk dyrkning, på Søtofte Højskoles tidligere jord.

Artemisia Enkorn i blomst

 

Stofte Enkorn1Enkorn har en stærk forbindelse til Solen, og en god substans som kan tåles af mange.

Artemisia Enkorn

  

spelt med ler i blomst1Denne spelt har fået en særlig lerbehandling igennem flere år, hvilket styrker plantens kernesubstans.

Spelt med ler i blomst

 

Spelt med ler1Spelten med ler får en stærk halm-hals og samtidig større kerner med et fint lilla-brunligt skær. 

Spelt med ler

 

 

Spelt med ler 2019

Spelt med Ler, efter flere års impulsering

 

 

 Dasypyrum i blomst1Dasypyrum græsser vokser vildt i bl.a Italien, og har vist sig at have ekstra gode ernæringskræfter.

Dasypyrum græs i blomst

 

 Dasypyrum grs1Dasypyrum græsserne får karakteristiske sølvhår i juli måned, og er en fryd for øjet.

Dasypyrum græs

 

Dasypyrumgrs under udvikling

Dasypyrumgræs under udvikling til brødkorn     (Til venstre Spelt med ler mm.)

 

Dasypyrum guld Bedst

Dasypyrum græs med guld skær efter flere lerbehandlinger

 

 

 

Kvikgrs i blomst1Kvikken anses for den egentlige UR-Hvede.

Ved kultivering får den små 'guld'frø.

Kvikgræs i blomst

 

 Kvikplante1Her ses en kvikplante ca. 135 cm over jorden, plantet ca. 5o cm nede i jorden og derefter hyppet, for at få energien op i frøene.

Kvikplante kultiveret 

 

                                                                     Frformeret Kvik i blomst

                                                        Frøformeret Kvik i blomst

 

Kvikken bner op for gule farver

Kvikken åbner op for gule farver i småaksene, efter flere års behandling med ler

 

 

Urtica spelt 2019

Urtica Spelt -  Oberkulmer Spelt med beriget brændenælde i en 'genopstandelses' form

 

 

Aegilops speltoidesAegilops Speltoides - En Gedeøjegræs som har hjulpet Enkorn videre til Emmer

 

 

Aegilops squarosa

Aegilops Squarosa - Gedeøjegræs som har hjulpet Emmer videre mod Spelt

(Sandsynligvis har begge gedeøjegræsser på den tid været dyrket til ernæringsplanter for 10.000-12.000 år siden)

 

Vild byg med opdriftskrfter

Vild byg med opdriftskræfter

 

                                                                            Vild Byg 3

                                                                 Vild Byg Juni 2019

 

                                                                           Vild Havre juni 

                                                         Vild Havre med røde farver i juni

 

Schmidt Rugen blomstrer

Schmidt Rugen blomstrer (Rug, som er udviklet på en levende måde ved dyrkning i forskellige Ætergeografier)

 

Esparsette i blomst

Esparsetten er en vigtig naboplante til brødkorn

 

 Kornblomstknopper med slvtrde

Kornblomster på marken med sølvtråde. 

 

 

Korn i farver

Kornet viser sine kvaliteter og farver i løbet af juli måned

 

 

Vi lever i en tid, hvor mange af vores kulturplanter ikke længere kan give os de rette kræfter til vores sunde livsgrundlag. I løbet af de sidste 100 år har planteforædlingen skulle tilpasse sig det kemiske landbrugs metoder, hvilket bl.a., har medført at Hveden som kornplante har fjernet sig så vidt fra sin oprindelse, at den for et par år siden nåede til et ’depressionsstadie’. Nu forsøger man at krydse en livstyrkende græsart ind i hveden, for at opretholde dens liv.

Samtidig har mennesket, igennem de sidste mange tusinde år, forandret sin konstitution og sine behov og fordøjelseskræfter.

Rudolf Steiner giver i landbrugsforedragene 1924, nogle vigtige informationer omkring den fremtidige biodynamiske forædling af vores kulturplanter, hvis de skal være i stand til at møde menneskets behov for livgivende ernæring.

Flere personer tog dette vigtige forædlingsarbejde op mens Rudolf Steiner levede. En af disse personer var Ernst Stegemann, som beretter om hvordan Rudolf Steiner havde tydeliggjort sammenhængen mellem planternes ernæringsmæssige degeneration, set i f.t påvirkningen af Kali Yuga tiden (3101 f.Kr. – 1899 e. Kr.) Man er nødt til at dyrke kulturplanterne på ny. Erika Riese har berettet hvordan Rudolf Steiner rådede til helst at opgive krydsning og tilbagekrydsning. Der skulle heller ikke gribes tilbage til højt forædlede sorter, men helst arbejdes med vilde sorter. Her nævner han nogle særlige græsser og Enkorn, som ville egne sig godt til en ny forædling.

Endvidere, i en anden sammenhæng, beskrives Lysroden med sine kvalitative oplagrede lysæterkræfter, som en særlig vigtig plante at kultivere i Europa til Europas befolkning. Lyset og opdriftskræfterne i denne særlige rod der ledes til hovedet, kan blandt andet opleves som en vigtig hjælp til forvandlingen af de ’onde’ kræfter i mennesket.

Når vi arbejder med planterne og med mineralerne på en levende måde, har det en stor betydning som rækker langt ud i kosmos.

Det tydeliggør menneskets betydning i landbruget, men vækker samtidig behovet for en større indsigt i dette store samspil.

I Hvad er jorden i virkeligheden i makrokosmos?* beskrives det med disse ord:

Man kan se på planteverdenen. Om efteråret og om vinteren viser fysisk døende kræfter sig i den. Den skuende bevidsthed iagttager i denne fremtrædelsesform de kræfters væsen, som bragte makrokosmos til at dø. Om foråret og sommeren viser der sig voksende og spirende kræfter i plantelivet. Den skuende bevidsthed iagttager i denne vækst og spiring ikke blot det, der får planterne til at opstå i årsløbet, men den iagttager også et overskud. Dette overskud er et overskud af spirekraft. Planterne indeholder mere spirekraft, end de skal bruge til blad-, blomst- og frugtdannelse. Dette overskud af spirekraft strømmer for den skuende bevidsthed at se ud i det ikke-jordiske makrokosmos.

Men på samme måde strømmer også overskudskraft fra mineralriget ud i det ikke-jordiske kosmos. Denne kraft har til opgave at bringe de kræfter, som kommer fra planterne, til de rette steder i makrokosmos. Under indflydelse af mineralkræfterne opstår der af plantekræfterne et billede af et makrokosmos i ny skikkelse…

155. I den kosmiske nutid tager mennesket med sine tankekræfter, som gør det frit, del i det døde; men med sine viljekræfter, som i deres væsen er skjult for det, tager det del i det makrokosmos, der som jordvæsen spirer til nyt liv. 

Rudolf Steiner, Goetheanum 1925.

 

Navnet Artemisia

Foreningens navn Artemisia er i stor grad inspireret af Artemis gudinden fra Efesos templet, som repræsenterer alle de frugtbare levende kvaliteter, som vi arbejder med i det biologisk dynamiske landbrug; bien, blomsten, koen, mælken, solen, mennesket i en udviklingsproces med det levende.

 

                                                         

                      Artemis gudinden fra Efesos templet

Artemisia med I og A i slutningen, er samtidig det latinske navn for bynkefamilien, og for Kinesisk Malurt (Artemisia annua). Den er i særlig grad en jeg-styrkende plante.

(Læs evt. mere på www.rytmiskmassage.dk/artikler)

 

 

Foreningen Artemisia ved: 

Tina Nørholt Hansen,  tina.rytmisk@gmail.com